Uhyggeligt fund: Forbipasserende finder livløs mand i personbil

Illustrationsfoto

En mand er blevet fundet livløs i sin bil. Redningsmandskab forsøgte at genoplive ham, men indsatsen var forgæves

Forbipasserende gjorde et uhyggeligt fund, da de spottede en personbil køre ind i et træ.

Inde i bilen sad en livløs mand nemlig.

Episoden skete onsdag middag på Børringvej ved Fabjerg sydøst for Lemvig, hvor redningsmandskabet ankom kort tid efter anmeldelsen.

Det fortæller David Dyrmose, der er politikommissær ved Holstebro Lokalpoliti, til TV Midtvest.

“Han har formentlig fået et ildebefindende, mens han kørte, og så er han ved lav hastighed kørt ind i et træ på den anden side af vejen,” siger han til mediet.

Redningsmandskabet forsøgte genoplivning af manden på stedet, men forsøget var forgæves, og han blev erklæret død.

Der er tale om en 73-årig mand.

En anden mand er i nat også blevet erklæret død efter en større udrykning. Det er sket efter et knivstikkeri ved et bustoppested. Læs mere om det her.