Uheld på motorvej: Forvent længere rejsetid

Arkivfoto

Et uheld på Fynske Motorvej mellem flere biler skaber tidligt torsdag aften kø

Torsdag aften kort før klokken 18.00 har Fyns Politi fået en anmeldelse om et færdselsuheld med flere implicerede biler på Fynske Motorvej lige øst for Ejby i retning mod Odense. Derfor er der i skrivende stund kun et spor farbart.

Uheldet er sket på strækningen med vejarbejde.

Der er på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont for, hvornår der er ryddet op efter sammenstødet, men redningsmandskab og politi er på stedet.

SE OGSÅ: MAND FLYGTEDE FRA LIVSTRUENDE ULYKKE: NU EFTERLYSER POLITIET HAM

Uheldet har allerede skabt kø på motorvejen, så bilister skal regne med forlænget rejsetid.

Fyns Politi oplyser, at der ikke er sket alvorlig personskade. Politikredsen råder folk til at vise hensyn.

OPDATERING KLOKKEN 19.00:

Fyns Politi fortæller nu, at man har ryddet op efter uheldet. Der er dog stadig kødannelse, der skal afvikles.

Tre biler var i alt impliceret – heri sad der sammenlagt fire personer. Ingen af dem er kommet alvorligt til skade.