Udrykningskøretøjer haster til omfartsvej efter hårdt sammenstød

Torsdag aften er to bilister kørt hårdt sammen i et T-kryds og derfor er politiet og redningsmandskabet talstærkt til stede i krydset mellem Odensevej og Omfartsvejen i Søndersø på Fyn.

Krydset er blevet spærret af de mange udrykningskøretøjer og der er en del oliespild i forbindelse med uheldet.

POLITIBIL I FULD UDRYKNING OG TESLA BRAGER SAMMEN I LYSKRYDS

De to biler står smadret ved siden af kørebanen og vejhjælpen er ankommet for at flytte køretøjerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mindst to personer er blevet hastet til hospitalet og vidner på stedet fortæller, at ambulancen er kørt med udrykning fra stedet.

Derfor kan der være tale om alvorlig personskade, men Fyns Politi er endnu ikke vendt tilbage med oplysninger i forbindelse med uheldet.

Trafikanter på strækningen skal regne med, at vejen fortsat vil være delvist spærret, da beredskabet er i gang med at rydde vragdele og fjerne olie fra asfalten.

OPDATERING:

UNG KVINDE PÅKØRT I VIGEPLIGTSUHELD