25. jan. 2024 - 19:50

Politibil i fuld udrykning og Tesla brager sammen i lyskryds



Torsdag aften er der sket et alvorligt uheld, hvor en Tesla og en patruljebil er involveret. Føreren i Tesla’en har påkørt politibilen, som var i fuld udrykning ved påkørslen på Horsensvej i Vejle.

Det fortæller vagtchef Torben Wind, Østjyllands Politi, til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Politibilen er blevet påkørt i krydset og ambulancen har været på stedet, fordi flere personer skal tjekkes på hospitalet”, fortæller vagtchefen.

Politiet er fortsat på stedet, hvor man er i gang med at undersøge uheldet. Den Uafhængige Politianklagemyndighed vil blive orienteret om sagen, oplyser Torben Wind.

DRAMA PÅ VANDET: PERSON FRYGTES DRUKNET

Vagtchefen kan dog ikke komme med nærmere oplysninger om, hvordan uheldet er sket, men fortæller, at en efterforskning af hændelsen fortsat er i gang.