Brandvæsenet er tirsdag aften rykket ud til Hundested Plejecenter
Klokken 19.58 gik brandalarmen på Hundested Plejecenter, der ligger på Søndergade 81 i Hundested.
Derfor rykkede Frederiksborg Brand & Redning talstærkt ud til adressen.
Noget kunne dog tyde på, der ikke var opstået brand, men at alarmen til gengæld var falsk.
Det fortæller i hvert fald Nordsjællands Politi, da Presse-fotos.dk ikke har kunnet få kontakt med brandvæsenet.
”På vagtcentralen her hos politiet får vi normalt besked på, hvis der er brand – og det har vi ikke gjort den her gang. Så noget tyder på, at alarmen var falsk,” fortæller vagtchefen fra Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Frederiksborg Brand & Redning, men det har ikke været muligt.