Troels Lund Poulsen er ny formand for Venstre

Troels Lund Poulsen blev lørdag valgt til ny formand for regeringspartiet Venstre på partiets landsmøde.

Han har siden oktober været fungerende formand for partiet, siden Jakob Ellemann-Jensen trak sig.

Den 47-årige Troels Lund Poulsen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2001. Han har haft flere ministerposter.

Netop nu er han forsvarsminister. Det er også en post, han har overtaget fra Jakob Ellemann-Jensen, som nåede at være formand for Venstre i fire år. Hans forgænger var tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som nu er formand for sit nye parti Moderaterne, der også sidder i regering.

Venstre har ligesom Moderaterne og det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, oplevet et fald i meningsmålingerne, siden regeringen blev dannet efter valget sidste år.

Stephanie Lose bliver ny næstformand i Venstre efter Troels Lund Poulsen, som var eneste kandidat til formandsposten i Venstre. Han blev derfor valgt uden afstemning.

Foto: Steen Brogaard/ft.dk