Tre teenagere røver mindreårigt barn

Arkivfoto

En 12-årig dreng kom lettere til skade, efter han i påsken blev røvet af tre teenagedrenge i Esbjerg

Ulvevej i Esbjerg dannede langfredag kort før midnat ramme om en dramatisk episode, da tre drenge i alderen 16 til 17 år røvede en 12-årig dreng.

Gerningsmændene frarøvede drengen et kontantbeløb, som han havde på sig, og i den forbindelse kom han lettere til skade, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

SE OGSÅ: ALVORLIGT UHELD I KØBENHAVN: PERSON FASKLEMT UNDER GAFFELTRUCK

Politikredsen var hurtigt på stedet efter anmeldelsen og fik et godt signalement af de tre røvere.

‘Signalementet blev rundkastet til patruljerne i byen, hvor en kollega med et godt lokalkendskab genkendte en af de efterlyste,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det resulterede i, at alle tre teenagere, der er fra lokalområdet, samme nat blev anholdt og sigtet i sagen.

Efter afhøring er de alle blevet løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Der venter nu et juridisk efterspil, lyder det fra politiet.