Tour’en ruller derudaf: Magnus Cort i udbrud!

Danske Magnus Cort er i skrivende stund med i et udbrud i den nordvestsjællandske by, Grevinge, på anden etape af årets Tour de France.

Bornholmske Magnus Cort (EF Education) er blandt de danske håb i årets Tour de France.

Tilbage i 2018 blev han den første dansker i ni år, der vandt en etape i verdens største cykelløb. Det skete på 15. etape.

Sidste år vandt den 29-årige rytter hele tre etaper i Vuelta a España.

Lørdagens etape i Tour de France går fra Roskilde til Nyborg via Midt- og Vestsjælland og Storebæltsbroen.