Tour-heltene med Jonas Vingegaard i spidsen hyldes i Tivoli onsdag d. 27. juli

Efter dagens etape står det lysende klart at Vingegaard vinder Tour de France og Tivoli har derfor lørdag aften udsendt meddelse om at ’Tour-heltene med Jonas Vingegaard i spidsen hyldes i Tivoli onsdag d. 27. juli’.

Tivoli skriver videre i pressemeddelelsen: ’Danmark er i den grad gået i gult, og hvad mange danske cykelfans håbede på for tre uger siden, men næppe turde sige højt, er nu gået i opfyldelse. Jonas Vingegaard har kørt sig ind i alles hjerter og har skrevet dansk sportshistorien med en af de største sportspræstationer nogensinde.’.

Ovenstående er således baggrunden for et arrangement af de større, som kommer til at løbe af stabelen allerede førstkommende onsdag i Tivoli. En onsdag, hvor 10 procent af billetindtægterne efter klokken 14.00 doneres til velgørenhed; til Børns Vilkår og Børnetelefonen.
Tivoli skriver følgende om adgang til arrangementet:

Festligt program 
På Plænen fejres Jonas Vingegaards sejr og den bedste samlede, danske Tour de France-indsats nogensinde, hvor de danske ryttere prægede løbet med udbrud, etapesejre og prikket bjergtrøje. Det festlige program tæller både skønne indslag og rutinerede TV-værter, som interviewer rytterne fra scenen og TV2 live-transmitterer festlighederne. Alle danske ryttere er inviteret. Programmet starter kl. 16.00 og øvrige navne offentliggøres primo næste uge.

Der er almindelig entre til Tivoli d.27.7. 10% af entreindtægterne efter kl. 14 doneres til Børns Vilkår og Børnetelefonen’

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking