03. jan. 2023 - 9:38

To stukket med kniv i København i nat: Her er status



To personer blev stukket med kniv på Åboulevarden i København sent mandag aften. Begge blev kørt til Traumecentret på Rigshospitalet i København, men de er begge uden for livsfare.

“Det er status nu, og status er også, at vi ikke har nogen anholdte i sagen. Vi gennemser videoer, og vi efterforsker i det hele taget bredt,” oplyser pressevagten hos Københavns Politi til presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Politiet bekræfter: To personer stukket ned på befærdet vej – hastet til hospitalet

Der har siden lillejuleaften været ti knivstik i det storkøbenhavnske område.

De mange knivoverfald har fået Københavns Politi til at indføre visitationszone på Nørrebro og i Københavns nordvestkvarter. Det betyder, at ordensmagten kan visitere mennesker i området, selvom de ikke har en konkret mistanke til den enkelte person.



ANDRE LÆSER OGSÅ