To personer stukket ned med kniv i Horsens

To personer er torsdag aften blevet stukket ned med kniv på Åboulevarden i Horsens.

Sydøstjyllands Politi er derfor til stede på adressen, og har afspærret et område.

“Vi er har endnu ikke klarlagt hændelsesforløbet, men det er det vi er ved at undersøge nu,” siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen er den ene af de tilskadekomne i kritisk tilstand, mens den anden er uden for livsfare.

De to personer er kørt med ambulance på sygehuset.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om der er foretaget nogle anholdelser i sagen.