To mindre brande i Sønderjylland

Der udbrød tirsdag aften to mindre brande ud på Barkmøllegade i Aabenraa og på Morbærhegnet i Sønderborg.

„Ved branden i Aabenraa var der efterladt en brændende kogeplade. Oven på den var der en konservesdåse i en plastikindpakning. Det gav noget røg, som brandvæsenet dog hurtigt fik styr på,‟ fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til presse-fotos.dk

„Ved branden i Sønderborg var det ikke nødvendigt, at vi var tilstede. Indsatslederen hos brandvæsenet beretter om brand i en tørretumbler, som brandvæsenet slukkede uden problemer. Og der var ingen, der kom noget til ved de to brande,‟ siger vagtchefen.