22. okt. 2022 - 9:38

To mænd i knivkamp: En stukket i låret – den anden har skader i ansigtet



ARKIVFOTO

Lørdag morgen har Nordsjællands Politi været ud i Gilleleje, hvor de har anholdt to mænd, der angiveligt har været i et knivslagsmål. Den ene af mændene er blevet stukket i låret og den anden har skader i ansigtet.

Det oplyser vagtchef David Buch fra Nordsjællands Politi.

Politiet rykkede ud til Kanalvejen i Gilleleje efter de fik anmeldelsen klokken 05.12.

LIGE NU LÆSER ANDRE: NORGE: MEDARBEJDER STJAL SKRABELODDER OG VANDT HALV MILLION

David Buch fortæller, at det formentlig har været en uoverensstemmelse mellem de to mænd, der har ligget til grund for kampen. Nu er begge anholdt og sagen skal efterforskes yderligere.

Begge mænd lokale i området, og er henholdsvis 29 og 31 år gamle.

Inden afhøringen kunne gå i gang måtte begge mænd en tur på hospitalet, hvor de er blevet behandlet. Der har dog ikke været nogen livstruende skader.