To mænd anholdt for drab efter skudepisode

Foto: Politiet arbejder på gerningsstedet i december 2021

To mænd, som er mistænkt for medvirken til drab i forbindelse med en skudepisode den 7. december 2021, hvor en ung mand blev dræbt og en anden blev såret ved Krebsedammen i Herlev.

Det skriver Vestegnens Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

De to mænd blev anholdt tirsdag morgen efter længere tids efterforskning.

– Vi har dermed i alt fire anholdte i sagen, men efterforskningen fortsætter, og jeg vil derfor ikke udelukke at der kan komme flere anholdelser, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

Læs også: 25-årig mand anholdt for drab efter skuddrab
 
En af de to anholdte er en 41-årig mand, som har været sigtet i sagen siden december, men som ikke har været fængslet. Politiet havde vurderet, at der ikke var tilstrækkeligt materiale til at fremstille manden, men det har fund af nye spor i sagen ændret på.

Den 41-årige vil senere tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Glostrup.

Det samme vil den anden anholdte, som er en 36-årig mand.

Anklagemyndigheden vil kræve lukkede døre i forbindelse med grundlovsforhøret.

Vestegnens Politi har ingen yderligere kommentarer i sagen på nuværende tidspunkt.

Foto: Politiet arbejder på gerningsstedet i december 2021
Foto: Politiet arbejder på gerningsstedet i december 2021