To lastbiler støder sammen på motorvej

Bilister på Fynske Motorvej må onsdag formiddag væbne sig med tålmodighed efter et færdselsuheld med to lastbiler

Fyns Politi er sammen med øvrigt beredskab netop rykket ud til et uheld i det vestgående spor på Fynske Motorvej.

Her er to lastbiler mellem Vissenbjerg <54> og Aarup <55> kørt sammen.

‘Det er muligt at passere uheldet med forsigtighed og nedsat hastighed, men bilister skal forvente ekstra rejsetid på strækningen,’ lyder det fra Fyns Politi.

Vejdirektoratet oplyser, at oprydningsarbejdet vil være afsluttet omkring klokken 10.00.

Der er ikke sket alvorlig personskade under uheldet.

OPDATERING:

Presse-fotos.dks udsendte, der sidder i køen på motorvejen, oplyser klokken 09.15, at der er op til 45 minutters forlænget rejsetid på strækningen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: 33-ÅRIG STAK MAND I HOVED OG HALS: HAN SKAL I FÆNGSEL I SEKS ÅR