To i kritisk tilstand efter skyderi i Jerusalem

To personer er lørdag formiddag blevet ramt af skud i det østlige Jerusalem. De er begge i kritisk tilstand

Den israelske redningstjeneste oplyser lørdag formiddag, at der er sket et terrorangreb i Maalot Ir David i Jerusalem.

En talsperson fortæller til nyhedsbureauet AFP, at en 22-årig mand og en 47-årig mand er i kritisk tilstand som følge af skyderiet.

Den mistænkte gerningsmand er blevet ‘neutraliseret’, oplyser det israelsk politi ifølge B.T..

Anmeldelsen om skyderiet indløb klokken 10.42 lokal tid.

I går fandt et andet skyderi sted i Neve Yaaskov også i det østlige Jerusalem, hvor syv israelere blev dræbt og tre andre såret.

SE OGSÅ: 14-ÅRIG DRENG BLEV VOLDTAGET

Ifølge Israelsk politi er en 21-årig palæstinensisk mand gerningsmanden bag det skyderi.

Den seneste uge har der været store uroligheder mellem palæstinenserne og Isreal. Natten til fredag udførte Isreal blandt andet et missilangreb mod Gaza, hvor 15 militære mål blev ramt. Ingen personer mistede livet.

Missilangrebet skete som modsvar på to raketter, der blev affyret fra Gaza mod Israel.