Flere patruljer med betjente og hunde er ankommet til Vigerslev Alle i Valby, hvor de har fået en anmeldelse om, at der har været et slagsmål på en byggeplads. Der er ikke fundet nogen gerningspersoner endnu, siger Købehavns Politi.
Men der er tale om seks håndværkere, der har været med i slagsmålet, hvor to nu er på skadestuen.
Det oplyser efterforskningsleder ved Københavns Politi Eskild Brodersen til B.T
Politiet regner dog med at blive på byggepladsen i noget tid, hvor også hundene er i gang med at undersøge stedet. Der er ingen tidshorisont for, hvornår politiet er færdige derude.
Alle veje i området er farbare, og politiet regner ikke med at lukke nogen veje i forbindelse med arbejdet.