To familier i masseslagsmål på Molslinjen

Foto: Molslinjen

To familier indgik torsdag aften i et masseslagsmål på Molslinjen i vandet mellem Aarhus og Sjællands Odde

To familier med en indbyrdes strid mødte tilfældigvis hinanden på færgen, da den sejlede mellem Jylland og Sjælland.

Det møde udviklet sig til et slagsmål ombord mellem fire til fem personer, oplyser Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi til B.T..

Der var i alt otte personer fra de to familier på færgen.

“Fire af de involverede tog efterfølgende selv på skadestuen,” fortæller Charlotte Tornquist til mediet.

SE OGSÅ: VILDT: DØD HVAL SPOTTET FÅ METER FRA STRAND

Det var torsdag klokken 14.17, at politiet modtog en anmeldelse om slagsmålet fra færgens personale.

Her lød det, at en større gruppe af personer, der muligvis kendte hinanden, var kommet op at slås på færgen.

Da betjente gik ombord, efter færgen havde lagt til i Sjællands Odde, havde personalet dog haft held med at adskille de to familier.

Politiet er nu i gang med en efterforskning af sagen, men man har endnu ikke anholdt eller sigtet nogle af de involverede parter.