To bjærgningskøretøjer på stedet: Lastbil kørt ind på mark

En lastbil kørte tidligt fredag aften ind på en mark på Hjerting Landevej i Hjerting nær Esbjerg.

To bjærgningskøretøjer er i gang med at få lastbilen væk fra marken.

Yderligere et bjærgningskøretøj er på vej.

Syd- og Sønderjyllands Politi meddeler over for presse-fotos.dk, at der ikke er meldinger om tilskadekomne i denne forbindelse.

Opdatering kl. 21.25: Politiet meddeler på X:

“I forbindelse med bjærgningsarbejde er Hjerting Landevej spærret på strækningen ml. Vestkystvejen og Sjelborgvej. Forventes genåbnet ca. kl. 21.45.”