To bilister støder frontalt sammen i Midtjylland: En mand fastklemt

To bilister stødte tirsdag aften frontalt sammen på Rodelundvej i Them.

“Den ene af bilisterne blev teknisk fastklemt,” fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til presse-fotos.dk

“Det vil sige, at han har smerter i ryggen, nakken og skulderen, men ellers er han ok. Og der er kun sket materiel skade,” siger vagtchefen.

Sammenstødet har ikke givet anledning til trafikale problemer i området.