To biler stødt sammen på motorvej: Op til en halv times længere rejsetid!

Der er tirsdag morgen sket et færdselsuheld, som giver op til en halv times længere rejsetid på Herningmotorvejen i østgående retning omkring Harlev vest for Aarhus.

“To biler er stødt sammen. Der er ingen, der er kommet noget alvorligt til,” oplyser Østjyllands Politi til presse-fotos.dk

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“15 fra Silkeborg mod Aarhus mellem <23> Galten og Aarhus Vest. Kø, Forlænget rejsetid: 10-30 min., Tidligere uheld. Normal trafik forventes efter myldretiden.”

P4 Trafik skriver på X (det tidligere Twitter):

“Herningmotorvejen fra Harlev mod Århus er der sket uheld i venstre vognbane.”