26. sep. 2022 - 10:50

To biler i alvorligt uheld: ‘Vi arbejder på at få en fastklemt ud’



To biler har netop været involveret i et færdselsuheld i Valby, hvor en person meldes fastklemt

Mandag formiddag omkring klokken 09.50 fik Københavns Politi en anmeldelse af, at en varebil og en personbil var kørt sammen på Ålholmvej i Valby.

’Vi arbejder i øjeblikket på at få en fastklemt ud. Derfor har vi spærret vejen af mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej. Vi ved pt. Ikke, hvornår vi kan åbne op igen,’ oplyser Københavns Politi.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er derudover uklare.

SE OGSÅ: PRESSE-FOTOS.DK ERFARER: POLITIBIL FORULYKKER UNDER UDRYKNING – PERSON MELDES DRÆBT

Presse-fotos.dks mand er også på stedet. Han fortæller, at han netop har set en person blive lagt op på et spineboard og kørt til hospitalet.

OPDATERING KLOKKEN 10.53:

Københavns Politi oplyser nu, at man har åbnet vejen op igen. Den fastklemte person er kommet fri, er ved bevidsthed og er blevet kørt på Hvidovre Hospital til kontrol.