En politibil er søndag formiddag forulykket med en personbil under udrykningskørsel til et alvorligt færdselsuheld – Presse-fotos.dks mand på stedet fortæller, at en person meldes dræbt
Strandvejen i Køge er søndag eftermiddag spærret i begge retninger mellem Billesborgvej og Stevnsvej, hvor en politibil under udrykningskørsel tidligere i dag er kørt sammen med en personbil på vejen.
”Jeg kan bekræfte, at en patruljevogn og en anden personbil har været involveret i et færdselsuheld. Uheldet skete i forbindelse med, at patruljebilen under udrykning var på vej til et andet alvorligt færdselsuheld,” siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Emil Grønning til B.T..
På nuværende tidspunkt kan vagtchefen ikke oplyse om personskade eller de nærmere omstændigheder og henviser til Den Uafhængige Politianklagemyndighed.
Presse-fotos.dks fotograf oplyser dog fra ulykkesscenen, at betjente netop har fortalt til en person på stedet, at en af hans pårørende er afgået ved døden.
Oplysningen kan dog endnu ikke bekræftes fra officiel side, hvor det er sparsomt med informationer.
SE OGSÅ: ALVORLIGT FÆRDSELSUHELD I KRYDS: TO PERSONER ER BRAGT TIL HOSPITALET
Politiet har dog arbejdet med teknikere på stedet i flere timer med tekniske undersøgelser.
Presse-fotos.dk følger sagen.
OPDATERING:
Politiet bekræfter nu, at en kvinde er afgået ved døden. Læs opdateringen her.