Politiet er onsdag eftermiddag rykket massivt ud til Københavns Hovedbanegård, hvor man har været i gang med en politiaktion. To personer er blevet anholdt på stedet.
Det skriver Københavns Politi på X.
De to personer, som er blevet anholdt på hovedbanegården er mistænkt for at have forbindelse til nattens eksplosioner ved den israelske ambassade i Hellerup.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Udover de to personer er en anden person også blevet anholdt i forbindelse med sagen.
Den tredje anholdte er blevet pågrebet et andet sted i København, skriver politiet på X.
Der er fortsat meget politi ved Hovedbanegården og ved ambassaden i Hellerup, men politiet kan endnu ikke komme med nyt i forbindelse med efterforskningen.
Der vil dog være pressemøde klokken 14 onsdag, hvor politiet kan fortælle mere.