Teenager kørt på hospitalet efter voldsomt solouheld

En 19-årig kvinde er kørt på hospitalet efter et solouheld i Skive

Midt- og Vestjyllands Politi og brandvæsenet er tidligt mandag aften rykket ud til Hvidemosevej i Skive, hvor en 19-årige kvinde var kommet galt afsted.

Hun var under et solouheld kørt i grøften, hvor hun ramte ind i en skov med træer og buske.

“Hun er kørt til kontrol på sygehuset, men det er efter det oplyste ikke sket hende noget,” siger vagtchef Ole Vanghøj hos Midt og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

På nuværende tidspunkt er vagtchefen ikke bekendt med, hvorfor uheldet er sket.

Ole Vanghøj afviser dog, at der er tale om spirituskørsel.

SE OGSÅ: SABRINA SÅ DANSK KVINDE DRUKNE I FERIEPARADIS: ‘DER KOM SKUM UD AF MUNDEN’