26-årig mand efterlyses fredag formiddag offentligt af politiet. Det skyldes et hjemmerøveri, der udviklede sig til et voldeligt overfald
Sydøstjyllands Politi modtog torsdag klokken 18.25 en anmeldelse om et røveri på en adresse i Amaliegade i den sydjyske by Børkop.
I forbindelse med røveriet blev en person stukket med en skarp genstand, som politiet mener er en kniv.
En anden person er i forlængelse at forholdet blevet anholdt, men fredag efterlyser Sydøstjyllands Politi den mistænkte medgerningsmand 26-årige Kevin Matthé Emanuel, der fortsat er på fri fod.
SE OGSÅ: MAND ANHOLDT: ‘DE TO OFRE SAD BLØDENDE TILBAGE VED DERES BIL’
Den 26-årige beskrives som:
- Mand
- 190 centimeter høj
- Slank af bygning
- Skulderlangt, mørkt hår med krøller
Politiet kender til hans identitet, og han opfordres derfor til at melde sig selv.
‘Hvis man ser den efterlyste eller har viden om, hvor han opholder sig, skal man ikke selv tage kontakt til ham. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Han kan opholde sig andre steder end i Børkop,’ lyder det fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden, der allerede er anholdt for forholdet, er 22 år gammel og bosat i Vejle. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør senere fredag.
Manden, der blev stukket, er uden for livsfare og er indlagt på hospitalet.
SE OGSÅ: POLITIET MED KLAR OPFORDRING TIL ALLE
Hændelsen på privatadressen i Amaliegade er bare en af to episoder torsdag aften i Børkop. Forud for røveriet var der også en episode i Vestergade, der skulle have relation til sagen. Politiet oplyser dog, at det samlede hændelsesforløb endnu ikke er klarlagt.
Da anklagemyndigheden vil begærer lukkede døre under det forestående grundlovsforhør, har Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Opdatering kl. 21.30: Kevin Matthé Emanuel er nu i politiets varetægt.