Sydjylland: Lille pige fundet

Den 8-årige pige, der var forsvundet nær Gårde i Sydjylland, er nu fundet i god behold.

Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Der er ingen meldinger om, hvordan pigen forsvandt, men hun er nu blevet bragt tilbage til sit hjem.

Tidligere på dagen var Sydjyllands politi ude med en efterlysning på Twitter, hvor de beskrev pigen, der var forsvundet.