Svindlere på spil! Euro i stedet for danske kroner – medbragte transportabel dankortmaskine

Lørdag formiddag blev en 75-årig kvinde udsat for svindel, da hun blev kontaktet af fire engelsktalende mænd, der tilbød at lave noget flisearbejde i hendes indkørsel.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi i deres døgnrapport mandag.

De fire “håndværkere” aftalte med kvinden en mundtlig pris for arbejdet. Kvinden beløbet derefter på mændenes medbragte transportable dankortmaskine.

De fire mænd undlod dog lige at fortælle kvinden, at det aftale beløb var i valutaen Euro. Derfor var prisen cirka 7,5 gange højere end aftalt.

LÆS OGSÅ: SE FOTOS: NORDLYS OVER DANMARK

Politiet kommer nu med opfordringer til borgerne for at undgå svindel af denne karakter:

1. indgå aftaler med autoriserede håndværkere med et dansk cvr-nummer

2. bed om et skriftligt tilbud

3. vær skeptisk – hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det ofte fordi, det er for godt til at være sandt.