Student i kritisk tilstand efter fald: Nu opdaterer politiet

Arkivfoto

Den student, der fredag eftermiddag faldt af studentervognen og endte i kritisk tilstand, er fra Espergærde Gymnasium. Nu opdaterer politiet på uheldet

En student faldt for kort tid siden af en studentervogn, da den kom kørerende ad Nordre Strandvej i Hornbæk.

Nordsjællands Politi var sammen med ambulancetjenesten kort tid efter på stedet, hvor studenten blev meldt i kritisk tilstand.

Det er den unge person ved politiets opdatering stadig, efter ambulancen med politieskorte er ankommet til Rigshospitalet.

Nordsjællands Politi oplyser, at studentervognen kørte med en klasse fra Espergærde Gymnasium.

‘De resterende studenter ved uheldet er kørt væk fra stedet i en bus. Der er kun tale om en student, der er kommet til skade,’ oplyser politikredsen.

Politi og redningsmandskab forventer at arbejde på stedet for uheldet et par timer endnu.

Ifølge Ritzaus Bureau er den tilskadekomne student 20 år gammel.

SE OGSÅ: TÆVEDE FRANK IHJEL MED JERNRØR: HER ER DOMMEN