Strømafbrydelse standser tog på flere strækninger

Arkivfoto

Pendlere skal mandag morgen huske at pakke tålmodigheden med i tasken, hvis de skal mellem Køge og Roskilde eller Næstved og Køge.

Mangel på bystrøm omkring Køge/Tureby gør, at der ikke kører tog på disse strækninger i øjeblikket.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

Der er indsat togbusser, men DSB kan ikke oplyse om, hvornår togbusserne vil være fremme på de pågældende stationer.

Husk din rejsegaranti

Hvis du er mere end 30 minutter forsinket, så kan du søge om kompensation, da DSB’s rejsegaranti træder ind ved mere end en halv times forsinkelse.

Du kan søge om kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside.