Stråtækt hus i flammer på Bornholm

OPDATERET

Brandvæsnet rykkede søndag aften ud til Fælledvej ved Hasle på Bornholm.

Årsagen var, at de klokken 23:32 havde modtaget en anmeldelse om, at der var brand i et stråtag på en bygning på stedet.

Det oplyser Bornholms Politi i deres døgnrapport.

Brandvæsnet var hurtigt på stedet og fik branden under kontrol.

Brandteknikere skal nu undersøge stedet for at finde ud af, hvordan branden er opstået.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.