Stort bowlingcenter evakueret – Brandvæsnet ankommet

Brandvæsnet kørte lørdag aften ud til Bowl’n’Fun i Næstved, hvor den store bowlinghal var blevet evakueret. Der var gået en brandalarm, som betød, at gæsterne måtte pause bowlingen, tage jakker og trøjer på og gå uden for på parkeringspladsen.

brandvæsnet var dog hurtige om at få sikret stedet, så gæsterne igen kunne komme ind og fortsætte spillet.