Stor udrykning til brændte nødder

Politi-, brand- og redningsmandskab var tirsdag aften til stede på vej i København, da der var meldinger om røg og brand

Beboere på Vigerslev Alle og Johan Krohns Vej spærrede tirsdag aften formentlig øjnene op, da der på sidstnævnte vej pludselig holdt en stor bunke udrykningskøretøjer med blå blink på.

De havde hastet til stedet efter Københavns Politi og brandvæsenet klokken 21.59 havde modtaget en anmeldelse af, at der var røg.

”Der er ingen ild derude. Til gengæld er en gryde med nødder, der er brændt på, udfundet i stueetagen – det er derfra røgen er startet, og det der har givet bekymringer til brand,” fortæller vagtchefen fra Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: RØVERI I REMA 1000: KENDER DU GERNINGSMANDEN?

Klokken 22.40 oplyser Presse-fotos.dks fotograf, at beredskabet er på vej til at forlade stedet igen.

Ingen personer er lykkeligvis kommet til skade som følge af, at nødderne er brændt på, oplyser vagtchefen.