Stor udrykning til alvorligt færdselsuheld: Fire ambulancer er ankommet

En stor udrykning er sket til et færdselsuheld i Randbøl, hvor en person blandt andet har været fastklemt i sin bil

Klokken 17.27 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse af et slemt færdselsuheld i krydset mellem Hærvejen og Springbjergvej i Randbøl, som ligger cirka 12 kilometer vest for Vejle.

”To biler er kørt sammen, og den ene er i den forbindelse væltet om på siden og endt inde i en busk,” fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Anmeldelsen sendte en større udrykning mod stedet. Presse-fotos.dks fotograf fortæller, at fire ambulancer blandt andet ankom sammen med politi og brandvæsen.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’

De impliceret personer i ulykken har dog umiddelbart været heldige.

”En person i en af bilerne bliver fastklemt, men er nu hjulpet ud. Der er en person, der har smerter i armen, men ellers er der ikke sket alvorlig personskade,” fortæller vagtchefen.

Sydøstjyllands Politi er endnu ikke klar over, hvorfor ulykken skete.