Stor ros til naboer efter lejlighedsbrand

Onsdag aften rykkede brandvæsnet ud til Motalavej i Korsør, da de fik melding om, at der var brand i en lejlighed. Her konstaterede brandvæsnet, at en ældre dame var kommet galt afsted, da hun lavede mad og hendes frituregryde gik i brand. Nu roser indsatslederen naboerne for at håndtere situationen på den helt rigtige måde.

Det skriver sn.dk

Indsatlederen nåede lige akkurat at blive nervøs, da han fandt ud af, at det var en frituregryde, der brændte, men nogen havde forsøgt at slukke branden ved at hælde vand på den varme olie, som absolut er en af de værste måder at slukke ilden, når det handler om varm olie.

 “Jeg fik hurtigt at vide, at der var tale om ild i en frituregryde, men desværre også, at den var forsøgt slukket med vand”, siger Stefan Lindemose, indsatsleder hos Slagelse Brand & Redning.

Men brandfolkene kunne ånde lettet op, da det viste sig ikke at være tilfældet – Tværtimod.

LIGE NU LÆSER ANDRE: LEGEHUS OG SHELTER GÅET OP I FLAMMER

I stedet havde en nabo til den ældre dame gjort præcis det, man skal gøre, når man vil slukke branden i en frituregryde. Naboen havde kvalt ilden ved at smide et stykke klæde over den brændende gryde og fik også evakueret hele opgangen.

“Ikke alene var branden slukket, men opgangen var også evakueret, ligesom den ældre kvinde var hjulpet ud af lejligheden. Hertil var der en meget rolig stemning blandt beboerne, som derfor fortjener kæmpe ros for deres helt igennem korrekte indsats ved branden”, siger Stefan Lindemose til sn.dk

Lejligheden var blevet sodskadet, men den ældre kvinde havde ikke pådraget sig nogen skader og slap med skrækken.