Stor politiaktion ved Sorø Akademi: Leder efter en person

Politiet gennemfører natten til onsdag en stor aktion i området omkring Sorø Akademi.

“Der er tale om en humanitær eftersøgning. Og det betyder, at vi leder efter en person,. som er gået hjemmefra,” siger Lars Denholt, vagthavende, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til presse-fotos.dk

Vagtchefen understreger, at det ikke er en person, der har noget med akademiet at gøre.

“Det er en person, som selv er taget til området” siger han og anslår, at aktionen vil vare nogle timer.