Stor mystik: Politi og brandvæsenet massivt til stede på Rådhuspladsen i København

Både politi og brandvæsenet er fredag eftermiddag massivt tilstede på Rådhuspladsen i København.

To brandbiler, mindst fem politibiler og en indsatsleder er spredt ud over pladsen i den centrale del af hovedstaden.

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i forhold til, hvad sagen drejer sig om.

“Vi har en politiindsats på Rådhuspladsen, og yderligere kommentarer har jeg ikke til den sag lige nu,” siger Martin Kajberg, vagtchef, Københavns Politi, til presse-fotos.dk

(Opdatering kl. 15.00: Siden sagde vagtchefen til tv2.dk, at politiet ledte efter en person i området, som de nu er i kontakt med.)