Større udrykning til botilbud: Person i ambulance

En person bliver nu tilset i en ambulance efter en brand på et botilbud i Odense

Fredag aften klokken 21.03 har Fyns Politi og brandvæsenet fået en anmeldelse om brand på botilbuddet Rydsåvej, der ligger på Rydsåvej i det nordvestlige Odense.

Flere brandbiler og politibiler er i den forbindelse hastet ud til stedet, hvor mand kort før klokken 22 stadig er til stede.

Situationen er dog hurtigt kommet under kontrol, og brande er slukket.

Presse-fotos.dks udsendte er på stedet.

“Der er ingen tegn på brand set ude fra, men brandvæsenet har haft deres vandslanger ude,” lyder det.

SE OGSÅ: RETTEN IDØMMER 32-ÅRIGE MATHIAS PEDERSEN FORVARING I VANVITTIG SAG

En person er samtidig i gang med at blive tilset i en ambulance, der holder ved adressen – men der er ikke meldinger om svær personskade.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi, men politikredsen har ikke besvaret vores henvendelser.