Stillads kollapser: ‘Det har ikke været spændt fast til bygningen’

Der er blevet sendt udrykningskøretøjer ud til en lokal gade, hvor der er meldinger om, at et stillads er kollapset. Stilladset har tilsyneladende ikke været spændt fast til bygningen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fredag klokken 14.49 modtaget en anmeldelse om et kollapset stillads på Østergade i Næstved.

Derfor er politiet sammen med øvrigt redningsmandskab rykket ud til stedet, hvor man kunne konstatere, at ingen personer var kommet til skade.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Politiet har afspærret hele gaden og er i gang med at lave nogle undersøgelser af det væltede stillads,” lyder det fra vores udsendte, der tilføjer:

“Jeg har talt med en håndværker, der fortæller, at stilladset slet ikke har været spændt fast til bygningen.”

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvor længe politiet vil have afspærret gaden.

Philip Patrick Westh er fredag blevet kendt skyldig i en lang række forhold begået mod unge piger. Det gælder blandt andet drabet på Emilie Meng og flere voldtægter. Du kan læse strafudmålingen til den 33-årige mand her.