Statens Museum for Kunst åbner snart dørene for Fridays. Det er et gratis arrangement med spændende udstillinger og workshops.
Nu går der ikke længe før det populære arrangement, SMK Fridays, atter engang løber af stablen.
Det er et gratis arrangement, som ‘Statens Museum for Kunst’ afholder seks fredage om året. Under hvert arrangement er der et gennemgående tema, som sætter retning for forløbet.
I denne omgang tager Fridays udgangspunkt i kvindefælleskaber, grænserbrydninger, succes og genopdagelse.
Arrangementet går under navnet ‘Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer’ og vil i løbet af aftenen præsentere 24 nordiske kvindelige kunstnere fra 1870-1910.
I sin tid gik kvinderne hver især deres egne veje og opnåede stor succes, men med til historien hører også, at kvinderne svandt ud af kunsthistorien og i dag nærmest er glemt.
Arrangementet sker i forlængelse af en ny særudstilling, som Statens Museum for Kunst inden længe slår dørene op for.
I løbet af arrangementet vil der også være talks, lydperformances, oplæsninger, kreative værksteder – og selvfølgelig masser af kunst til rådighed.
Faktisk får du mulighed for at opleve hele museets kunstkammer, mens Fridays står på.
Du kan læse mere om SMK Fridays ‘Against All Odds’ her.
Denne gang finder SMK Fridays sted den 30. august og løber fra klokken 16. frem til 22. SMK Fridays er gratis og tilgængelig for alle unden tilmelding.