Stak 16-årig med kniv – nu er han fængslet

Sent fredag aften stak en 16-årig dreng en jævnaldrende dreng i Allerød. Politi anholdte drengen, der nu er blevet varetægtsfængslet.

“Der var to grupper unge, der kom op at skændes på Allerød Station, men vi kender ikke det egentlige motiv eller deres eventuelle relation,” siger Christian Illum, vagtchef, Nordsjællands Politi, til Ritzau.

LÆS OGSÅ: KNIVSTIKKERI I ALLERØD: POLITIET HAR ANHOLDT 16-ÅRIG

Nordsjællands Politi oplyser nu til presse-fotos.dk, at den 16-årige dreng, der er sigtet for at knivstikket, er blevet varetægtsfængslet for fire uger ved Retten i Lyngby.

Offeret for knivstikket er meldt uden for livsfare.