Spraymaler forårsagede stor udrykning

Politi og brandvæsen foretog tidligt onsdag aften en større udrykning til Fyrreparken i Odense

Klokken 17.34 modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at der var en kraftig lugt af gas i Fyrreparken i Odense NØ.

Derfor hastede mindst to patruljebiler til stedet, fik beboere skærmet af og afventede brandvæsenet, der kort efter ankom i to brandbiler.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’

Det viste sig dog, at der ikke var så meget fare på færde, som man frygtede.

”Vi får at vide, at der kommer en kraftig gaslugt fra en kælder i Fyrreparken, så vi skynder os derud for at se, hvad der foregår. Kort efter kan vi så konstatere, at der ikke er tale om en gaslugt fra kælderen, men i stedet er det lugten af spraymaling, der stiger op,” fortæller vagtchefen fra Fyns Politi til Presse-fotos.dk.

Så der er altså ikke fare på færde, og ingen der er kommet til skade?

”Nej, der er maks en væg, der er blevet malet,” afslutter vagtchefen.

Både politi og brandvæsen har forladt Fyrreparken igen.