Solo-uheld: Bilist kørt ind i lyssignal

En bilist er sent søndag eftermiddag kørt ind i et lyssignal i krydset Gammel Køge Landevej/Avedøre Byvej i den sydlige del af Hvidovre Kommune.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 17.11. Der er tale om et solo-uheld, hvor bilisten er kørt ind i lyssignalet, og det har givet nogle problemer i trafikken, fordi lyssignalet nu ikke virker. Heldigvis er der ikke så megen trafik på nuværende tidspunkt,” siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Christian Lensby, til presse-fotos.dk

Der er ikke sket personskade ved uheldet. Derimod er der et mindre oliespild.