Social- og sundhedshjælper dømt: Stjal kæmpe værdi af medicin, smykker og ure fra ældre borgere

Foto: Anklagemyndigheden.dk

En 51-årig social- og sundhedshjælper er netop blevet dømt for at have stjålet medicin, smykker og ure fra ældre til kæmpe pengebeløb

Over 160.000 kroner i værdier af smykker og ure har en 51-årig kvinde stjålet fra ældre mennesker i sit virke som social- og sundhedshjælper.

Det har Retten i Glostrup netop slået fast.

Ud over at stjæle smykker og ure har den 51-årige kvinde også stjålet medicin fra de ældre – tyverierne er sket i Ballerup og andre omkringliggende byer, oplyser Vestegnens anklagere.

Dommeren har ved Retten i Glostrup valgt at idømme den 51-årige social- og sundhedshjælper en straf på otte måneders betinget fængsel.

Ud over fængselsstraffen er kvinden frakendt retten til at virke som social- og sundhedshjælper.

SE OGSÅ: NYE OPTAGELSER: CHOK MIDT I MADEN – VOLDSOM BILJAGT OG ANHOLDELSE UNDER MIDDAGEN

Københavns Vestegns Politi oplyser, at kvinden blev anholdt, efter en guldsmedeforretning havde henvendt sig til politiet. Her havde kvinden ifølge politiet solgt flere af smykkerne.

Det oplyses ikke, hvordan den 51-årige forholder sig til straffen.