Skød sig selv med sømpistol: 24-årig mand bragt på hospitalet

ARKIVFOTO

 En 24-årig mand blev bragt til hospitalet efter en arbejdsulykke med en sømpistol

Torsdag klokken 07.04 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse af en ulykke på en arbejdsplads på Roskildevej i Holbæk.

Her var en 24-årig mand kommet galt afsted med en sømpistol.

’Han havde under sit arbejde som tømrer og i forbindelse med brug af en sømpistol skudt sig selv i det ene ben. Et søm var gået igennem huden,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Derfor blev den 24-årige tømrer kørt på hospitalet til nødvendig behandling.

SE OGSÅ: ÆLDRE KVINDE OVERFALDET MED KNIV

Politiet og arbejdstilsynet skal nu vurdere, om nogen kan drages til ansvar for arbejdsulykken.

Den 24-årige mand har ikke været i livsfare.