02. dec. 2022 - 9:19

Ældre kvinde overfaldet med kniv



ARKIVFOTO

En 68-årig kvinde er blevet kørt på hospitalet, efter hun blev overfaldet med en urtekniv

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik torsdag klokken 10.53 en anmeldelse af, at en 68-årig kvinde var blevet overfaldet på en adresse i Stege.

Kort tid efter anmeldelsen var en patrulje på stedet, hvor man anholdt en 24-årig kvinde.

Den 68-årige kvinde havde flere snitsår på benene og blev kørt til behandling på Nykøbing Sygehus.

’Den 68-årige har kort forklaret, at hun blev overfaldet med en urtekniv efter nogle uoverensstemmelser med den 24-årige,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politikredsen arbejder nu på at kortlægge hele hændelsesforløbet.

SE OGSÅ: TOGTRAFIKKEN LAMMET EFTER FEJL PÅ KABEL

Den 68-årige kvinde er fra Stege. Hun var ikke i livsfare.

Den 24-årige kvinde er blevet sigtet for kvalificeret vold.



ANDRE LÆSER OGSÅ