Fejl i skatteopgørelsen: Mange danskere får besked i disse dage

Skatteopgørelsen
Eksempel på den falske besked. Foto: Mit Digitale Selvforsvar.

Mange danskere får disse dage besked om skatteopgørelsen. Men det er ikke alle beskeder, der kommer med gode hensigter.

Det gælder om at have paraderne oppe, når man klikker og scroller på nettet i den digitale tidsalder.

Flere gange er danskere i alle aldre blevet udsat for svindel. Nu er svindlerne gået i gang med skatteopgørelsen. Det starter med en besked om penge, som modtageren har til gode.

Selvom linket i beskeden ser ud til at være fra borger.dk, så kan der være alvorlige konsekvenser, hvis man klikker på det.

Digitaliseringsstyrelsen sender derfor en varsel til alle danskerne. Beskeden fra svindlerne lyder, at der er penge til gode og det skulle fremgå af skatteopgørelsen.

Men hvis modtageren klikker på linket, så kommer man frem til en side, hvor man skal godkende med MitiD.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer på det kraftigste, at man ikke klikker på linket eller udleverer personlige oplysninger, hvis man bliver ringet op.

Oplysninger om skatteopgørelsen kommer aldrig på sms eller vi telefon. De vil altid komme via e-boks.

Er du allerede blevet ramt af svindel?

Beskederne fra svindlere er allerede blevet sendt ud til mange danskere. Hvis du har været udsat for svindlen, så kan der være hjælp at hente.

Mit Digitale Selvforsvar hare flere gode råd til modtagerne af svindelbeskeder om skatteopgørelsen.

På hjemmesiden kan du finde flere råd til, hvordan du beskytter dine oplysninger om blandt andet skatteopgørelsen, så svindlere ikke udser dig som et let offer.

  • Ingen banker eller offentlige myndigheder vil bede om dine personlige oplysninger og koder via mail, SMS eller telefon.
  • Vær opmærksom på, om links eller afsenderadresse ser mistænkelige ud. Er der fx meget lange links eller stavefejl.
  • Hvis du er i tvivl om svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer og få bekræftet om de har sendt en mail eller sms.

En producent af babytilbehør udsender også varsel i disse dage. Sutter fra producenten kan øge risikoen for kvælning hos børnene.