Se video og fotos: Vrede chauffører kører i demonstration mod Christiansborg

En stor flok lastbiler kører tirsdag morgen fra Avedøre Holme til Christiansborg i en demonstration mod et politisk forlig.

SVM-regeringen har indgået en aftale med venstrefløjen om en kilometer-afgift, der kun gælder for lastbiler.

Arrangørerne af demonstrationen venter mindst 100 lastbiler, der vil køre i kolonne til Christiansborg for at protestere mod afgiften.

LÆS OGSÅ: Lastbils-demonstration ved Christiansborg: Kan give store problemer i trafikken

Kilometer-afgiften er på 1,30 kr. pr. kilometer for benzin- og dieseldrevne lastbiler.

Regeringens og forligspartiernes hensigt med aftalen er at få vognmændene til at køre i mere miljøvenlige lastbiler.

Lastvognschaufførernes modargument er, at der er for få ladestandere til, at det kan lade sig gøre at omstille sig til eldrevne lastbiler.