Der opstod natten til fredag brand i en garage på Tarpvej i Ølgod.
“Garagen brændte helt ned, og der var en bil i garagen, som også brændte. Men det lykkedes for brandvæsenet at forhindre, at ilden bredte sig til selve huset,” siger Sune Loklindt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi, til presse-fotos.dk
Politiet skal nu undersøge, hvordan branden er opstået.
Der skete ikke personskade ved branden.






