Der opstod lørdag eftermiddag brand på Blågårdsgade i den københavnske bydel, Nørrebro.
“Der var gået ild i en sofa. Men der er styr på situationen, og der er ingen, der er kommet noget til,” fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, til presse-fotos.dk
Annonce
Presse-fotos.dk’s udsendte meddeler, at Blågårdsgade i forbindelse med Hovedstadens Beredskabs arbejde er spærret af.
Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter:
“Hovedstadens Beredskab har sat ind med afslukning af inventar og foretager eftersyn i ovenliggende lejligheder. Ingen fare for brandspredning og ingen mennesker er kommet til skade. Vi vil være i gaden en times tid endnu. //Operationschefen”




